Et ERP-system bliver ofte omtalt som et regnskabs- eller økonomiprogram. Det er ikke helt forkert, men et ERP-system kan meget mere end at holde styr på en virksomheds økonomi. Nogle systemer er nemlig blevet så avancerede, at de varetager alt fra virksomhedens økonomi til lager, ordre, kundestyring, e-handel, personale og meget mere. Et ERP-system kan derfor være med til at give dig et overblik over din virksomhed, men det kan også udnyttes af medarbejderne, så de bliver mere effektive. Er du interesseret i at vide mere, så kontakt din Navision partner.
Brug systemet til at optimere din virksomhed
Når du implementerer et ERP-system, får du med det samme mulighed for at optimere din virksomhed, da medarbejderne på mange punkter slipper for dobbeltarbejde og konstante tjek. Du får dog også mulighed for på sigt at få vigtige indsigter i virksomhedens salg. Et ERP-system kan nemlig give dig data over, hvem virksomhedens største kunder er, hvilke varer der sælges mest og hvilke varer, der sælges færrest af. Disse informationer kan du bruge til at foretage intelligente valg, som vil gavne virksomheden i fremtiden. På den måde sørger ERP-systemet altså for at samle de vigtigste oplysninger, så du kan få mest mulig gavn af dem.
Der findes flere forskellige ERP-systemer
Selvom der er nogle ERP-systemer, som er mere populære end andre, er det aldrig til at se på, hvad konkurrenten har og så kopiere det. Din virksomhed vil altid være unik, og derfor findes der også forskellige ERP-systemer med forskellige til- og fravalg. Et af de mest brugte ERP-systemer for mindre og mellemstore virksomheder med mellem 1 og 200 brugere er Microsoft Dynamics 365 Business Central, som tidligere gik under navnet ”NAV” eller ”Navision”. Systemet er brugervenligt og udviklet til at samle alle virksomhedens processer og opgaver ét sted, så både virksomheden, medarbejderne og ledelsen kan blive effektiviseret.